Du har oplevet en tidlig afvisning fra mor/far. De kan have været der fysisk, men har haft svært ved at være tilstede følelsesmæssigt - f.eks på grund af stress, sygdom, fødselsdepression eller problemer i parforholdet.
De kan også have trukket sig helt, så kontakten med dem har været minimal. Det betyder, at du har udviklet et mønster, hvor du sørger for at dække dine egne behov.
Du kan ikke ”stole på” at andre er der for dig og derfor klarer du dig selv. Det er en måde at overleve på, når spædbarnets behov ikke bliver dækket af dem, som skulle passe på det.
Den undvigende tilknytning er bl.a. kendetegnet ved at:
Du trives bedst alene
Du har lave forventninger til andre
Du kan nemt overbevise dig selv om, at du ikke har et (stort) behov for andre
Du har nemt ved at komme i balance på egen hånd, men svært ved at bede om hjælp fra andre
Du fokuserer på dig selv og affejer andre
Du er en tænker og har svært ved at mærke kroppen
Du er god til konkrete løsninger og tanker – men kan ikke greje følelser
Du er bange for at længes, da det føles alt for sårbart for dig
Du kan føle dig forkert i forhold til andre mennesker – som en fremmed
Mange af ovenstående følelser er helt ubevidste
Synes du, at parfoholdet er en svær størrelse?
Oplever du gang på gang, at du tiltrækker "de forkerte"?
Har du svært ved at bryde ud af dine indgroede mønstre i relationen til andre mennesker?
Har du lyst til at blive klogere på og få bearbejdet din ubevidste adfærd?
Kontakt mig enten via mobil: 2144-1684 eller pr. mail herunder